LANDSINDSAMLING - Det levende liv med sclerose

Donér
Oprettet Af:
Camilla Lindberg Christensen
Samler ind til:
Scleroseindsamlingen 2020

LANDSINDSAMLING - Det levende liv med sclerose

Alle 16.000 danskere med sclerose startede rejsen med hver deres fortælling. Ikke to patienter med sclerose er ens. Hvad vi har til fælles, er håb og tro på fremtiden. En fremtid som kan påvirkes af bedre behandlingsmuligheder såvel som af de håbefulde fortællinger om sclerose. Søndag d. 13. September 2020, samler scleroseforeningen ind til forskning i sclerose. Hver en krone tæller.

Her får du min fortælling.

FORTID
April 2018.
Jeg sad med min 8 måneder gamle baby på skødet hos lægen. Jeg var ikke i tvivl. Noget var helt galt i min krop. Jeg havde været hos læge mange gange før, med føleforstyrrelser, svimmelhed osv. Altid samme melding: Du er ung. Der er ikke andet galt med dig, end at du er stresset og angst. Den fortælling havde jeg affundet mig med i flere år, og havde sågar skiftet karriere efter 5 år som sygeplejerske for at imødekomme de udfordringer jeg havde. Men denne dag var min mavefornemmelse anderledes. Benene var følelsesløse, hænderne snurrede, jeg kunne ikke mærke varme og kulde, jeg fik stød ud i kroppen når jeg kiggede ned og jeg kunne ikke se på mit ene øje.
Til lægen sagde jeg: “Jeg er ikke sikker, men jeg tror det er neurologisk og jeg tror det er sclerose”. Min læge bekræftede denne gang min bekymring. Jeg tog min datter under armen, overraskende fattet og lettet over endelig at blive taget alvorligt.
I tiden der kom, gik mine bekymringer mest ud på, at få afkræftet min anelse.
Noget af det værste ved en usynlig lidelse, er frygten for omverdens stigmatisering, så jeg puttede med det i frygt for, at andre skulle tænke at jeg overdrev. Jeg gik til et hav af undersøgelser, startede på arbejde efter barsel og min kæreste og jeg kørte vores datter ind i dagpleje samtidigt. Jeg kunne ikke navigere i frygten, så jeg handlede mig ud af det og faldt omkuld hver aften.
Jeg kørte i højeste alarmberedskab. Jeg var stresset ud over alle grænser.


31. Maj 2018
Svaret jeg havde både håbet og frygtet. En gammel professor, kunne fortælle mig og min kæreste, at de kunne konstatere at jeg havde sclerose. Min MR scanning havde vist 7 læssioner på centralnervesystemet, såvel i hjernen som i ryggen, jeg havde antistoffer i blodet og en synsnervebetændelse der ikke var til at tage fejl af. Jeg skulle i samme øjeblik tage stilling til hvilken livslang medicin jeg ønskede. Jeg var knust og jeg følte mig umyndiggjort. Som havde nogen stjålet rattet i mit liv.
Det eneste jeg kunne fokusere på, var tanken om et liv som grøntsag i en kørestol, tanken om at miste chancen for at SE min datter vokse op, følelsen af at være defekt og i kølvandet heraf dalede mit selvværd langsomt. I et blad jeg fik udleveret i samme ærinde, læste jeg historien om en kvinde som vågnede og var lam. Ikke særlig opløftende.

Heldigvis er jeg født stædig. Jeg satte mig derfor for, at finde det gode liv med sclerose. Jeg brugte oceaner af tid på at nørde i kost, grave efter solskinshistorier og revurdere mit liv. For den her “ven” var flyttet ind i min krop og som det er med alle nye forhold, så skal man lige slibe kanter af i starten 😉


NUTID
8. September 2020

Kære nydiagnosticerede Camilla.

Frygt ej. Der er en vej. Også for dig.
Du er en fighter og inden længe vil du grine igen. Du vil møde de mest vidunderlige og kompetente fagfolk på din vej, som vil løfte dit håb, du vil udvikle dig og tage kampen op. Dine symptomer vil svinde ind og din hjerne vil forsøge at regenerere og dine scanninger vil være uden progression de næste par år. Du skal give dig selv ro. Du skal ikke stresse. Du skal acceptere et andet tempo og et andet ambitionsniveau. Du kommer i fleksjob. Men det er okay. Du kommer til at snuble, miste modet og have svært ved at finde balancen. Men du lærer at hoppe vasketøjet over, lade nullermænd være nullermænd og prioritere et stressfrit liv. For stress er DIN værste fjende og sclerosen bider fra sig, selv på små doser. Det vil stadig være svært at acceptere, at der er visse ting sclerosen udfordrer eller umuliggør, men en klog kvinde sagde engang til dig, at “man ikke bør ærgrer sig over det man alligevel ikke kan ændre.” Og det hæfter du dig ved.
Livet handler om andet end det vi leverer. Livet handler om kærlighed og en lyst til dagen vi vågner til. Og DET har du. Lyst og kærlighed ❤️

FREMTID
At få sclerose som 30 årig med livet for sine fødder er svært at acceptere og kapere, men TROEN på at forskningen kan nå i mål med en behandling/kur, som bremser/helbreder sclerose, gør HÅBET intakt.
Derfor vil jeg fra det inderste i mit hjerte, bede dig smide en mønt afsted i forskningens retning.

Hver en krone tæller i kapløbet om at kysse sclerose farvel 💋

Hvis du stadig læser med, skal du have tak fordi du tog dig tid til min fortælling, så vi sammen kan sætte fokus på det levende liv med sclerose.

Kærligst Camilla Lindberg
Donér

12.551 kr.
Indsamlet

167% 7.500 kr.

51
Donationer

0
Dage tilbage

Seneste aktivitet

  • Anonym Anonym Donerede 100 kr.

  • Anonym Anonym Donerede 200 kr.

    Du er mega sej. Donere med glæde, min mor og moster har samme diagnose. Skod sygdom

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Pyha, to familiemedlemmer med sclerose er også både usædvanligt og urimeligt. Alt godt til din mor og moster. Forhåbentlig findes der snart en bedre behandling og måske endda en kur, og dit bidrag hjælper hertil. Så tusind tak 🙏❤️
  • Anonym Anonym Donerede 100 kr.

    Tja.. når det nu er en sød bekendt, der spørger. Gi'r i forvejen et fast månedligt beløb til Læger uden grænser og Kræftens bekæmpelse, men enhver donation hjælper nok alle steder. Ha' det godt Camilla :)

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Hver en krone tæller og gør en stor forskel for alle scleroseramte mennesker - så tusind tak for dit bidrag 🙏❤️
  • Winnie  Doktor Winnie Doktor Donerede 250 kr.

    ❤️

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tusind tak for donationen Winnie. Jeg håber du har det rigtig godt og at vores veje mødes igen en dag ❤️🙏 Dit bidrag er med til at gøre endnu mere forskning i sclerose muligt 🙏
  • Maria Wieland Andersen Maria Wieland Andersen Donerede 100 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for donationen kære Maria 🙏❤️ Hver en krone tæller og du er med til at skabe håb for fremtiden for alle med sclerose. Tak for dig ❤️
  • Stine  Nørholm Stine Nørholm Donerede 200 kr.

    Sødeste Camilla - et bidrag til en god sag 😘

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Af hjertet tak for bidraget kære Stine ❤️🙏
  • Kimmie Schmücker Kimmie Schmücker Donerede 50 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for donationen kære du ❤️🙏 Du gør en verden til forskel for mig i mit liv, og nu også for de 16.000 andre med sclerose 😘
  • Lene  Iversen Lene Iversen Donerede 100 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for bidraget Lene ❤️🙏
  • Nicolai Hartmann Nicolai Hartmann Donerede 100 kr.

    Vil gerne støtte og hjælpe en kollega.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak Nicolai. Jeg er rørt over at mærke sammenholdet i Tryg i den her forbindelse. Din donation er med til at skabe en lysere fremtid for alle os med sclerose 🙏❤️
  • Anders  Hess Anders Hess Donerede 50 kr.

    Opslag fra kollega fra Tryg

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tusind tak for bidraget Anders. 🙏 Det gør en kæmpe forskel for alle med sclerose.
  • Jacob Falkenberg Jacob Falkenberg Donerede 100 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for bidraget Jacob! 🙏 - og tusind tusind tak for at du ansatte mig i sin tid 🙏❤️ Jeg er rørt over at mærke, hvad Tryg-familien kan, når det gælder.
  • Anonym Anonym Donerede 250 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for din flotte donation. 🙏❤️ Denne indsamling har overgået alle forventninger og hver en krone er spækket med håb og tro på en lysere fremtid for alle med sclerose.
  • Rasmus Skov Rasmus Skov Donerede 100 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for bidraget Rasmus. Vi når forhåbentlig snart frem til en bedre løsning for alle med sclerose, og dit bidrag er med til at gøre det muligt 🙏
  • Jonas Blem Jonas Blem Donerede 100 kr.

    Forsæt med dit høje humør :)

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for donationen til alle med sclerose. Jeg giver ikke slip på mit høje humør uden kamp - promise 😉🙏
  • Jens Wejs Andersen Jens Wejs Andersen Donerede 100 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tak for din flotte donation Jens. 🙏 Hver en krone tæller i kampen mod sclerose og du har gjort en forskel for mange.
  • Janne Styrbæk Janne Styrbæk Donerede 50 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for donationen kære du ❤️😘
  • Bettina  Nielsen Bettina Nielsen Donerede 500 kr.

    En af de mennesker jeg elsker aller mest på denne jord er ramt af denne sygdom - må denne verden have hende i mange mange år endnu ♥️

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: - Og må hun have din dejlige veninde ❤️🙏 Tak for din donation, for dig, din evige støtte, gode grin og for at anskue det her fra en anden vinkel sammen med mig 😘
  • Maria Nielsen Maria Nielsen Donerede 100 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for donationen Maria ❤️❤️❤️🙏
  • Kim Simonsen  Lundgaard Kim Simonsen Lundgaard Donerede 351 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Af hjertet tak for din donation Kim 🙏❤️
  • Rune Haumann Christiansen Rune Haumann Christiansen Donerede 500 kr.

    Hej Camilla. Lorte sygdom, som jeg håber Lg tror på kan behandles mere effektivt i fremtiden. Godt initiativ!

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for din flotte donation Rune. 🙏🙏 Ja, det er ved gud en lortesygdom og jeg deler dit håb. Din donation er i hvert fald med til at skabe troen på en lysere fremtid for alle med sclerose. Kh Camilla
  • Fie Bentsen Fie Bentsen Donerede 200 kr.

    Så rørende, stærkt og modigt ❤️

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tak for ord og donation Fie. Det er i sandhed mig der er rørt 🙏❤️
  • Jeannette  Jørgensen Jeannette Jørgensen Donerede 250 kr.

    Kære Camilla Du er så sej og jeg beundre dit mod, din vilje og din tilgang til din “ven” og til livet Du er en inspiration for rigtig mange ❤️🙏 tak for dig og dit mod

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tak for din donation Jeannette og de varme ord. Det har været en fornøjelse at lære dig at kende 🙏❤️
  • Maiken Juel Maiken Juel Donerede 200 kr.

    Tak for dig, du modige kvinde!❤️

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tak for dig og for bidraget kære Maiken ❤️❤️
  • Hans Christian Knudsen Hans Christian Knudsen Donerede 500 kr.

    Camilla Lindberg Christensen Camilla Lindberg Christensen: Tusind tusind tak for dit flotte bidrag Hans Christian 🙏🙏🙏❤️ Hver en krone gør en kæmpe forskel i kampen mod sclerose!